1. Senior nyheder
10. oktober 2011 - 14:28 af: Jakob Grandahl
Lørdag eftermiddag tog vi imod BSF hjemme på Leo ground, lidt over 100 tilskuere var mødt frem for at støtte de lokale helte og de fik 3 point med hjem, efter en 3-2 sejr.
Kampen var ikke den bedste oplevelse men vi fik de 3 point! Vores mål blevet scorede af Jakob Kvist og 2 gange Michael Konge som nu er oppe på 10 mål i sæsonen og deler topscorer listen med Nicolaj Harms fra BK Frem. Konge har altså lavet 50 % af vores mål, meget flot af den unge angriber, som bare bliver bedre og bedre! Men det skyldes også at de folk som ligger rundt om ham, giver ham de bolde han skal bruge, i lørdags var det med flotte oplæg fra Jakob Kvist og Tommi Lauridsen.
Lidt malurt kom der dog i bægeret lørdag, vores nytilkomne komet Christopher Friis, måtte en tur på skadestuen med en skulder der var gået af led, efter en nærkamp med en BSF spiller. Det skal også siges at Rune Nielsen måtte en tur på hospitalet lørdag aften, da han fik et flækket øjenbryn, 4 sting og Nielsen kunne tage ud og møde drengene i byen! Det virker som om vi har fået gang i det igen, og begynder nu at vinde kampe, det bliver spændende her de sidste 4 kampe.
Især de to næste kampe bliver spændende, næste opgave er lørdag klokken 13.00 på udebane mod lokalrivalerne B. 1903. Og næste hjemmekamp er mod det suveræne tophold BK. Frem d. 22/10 klokken 15.00.