Vi startede kampen okay, havde bolden meget, dog uden de store chancer. I det 9 minut sender vi vores nye mand Jakob Kvist afsted i venstre side, han går til baglinien og slår et indlæg som "heldigvis" bliver rettet af og sejler ind over målmanden til 1-0. Så var det 3. gang i træk vi førte 1-0.
Herefter gik vi helt i stå, havde intet fantasi i vores opspil, ingen bevægelse og lod Frederikssund tage fuldstændig over. Dette resulterede i en udligning godt halvejs i 1. halvleg. Et god indlæg fra deres højreside blev behandlet meget fornemt ved forreste stolpe, hvor bolden blev kanoneret ind. 1-1 og vi var lidt under pres. Efter en halv times spil kommer Frederikssund så på 2-1. En angriber for lov til at afslutte lige uden foran feltet og tilbagevendte Jesper Elgaard kan ikke holde skuddet og giver dermed en returbold til en Frederikssund spiller som sikkert sparker bolden i kassen. Det så mildest talt skidt ud! Igen havde vi formøblet vores 1-0 føring, denne gang havde vi dog godt en time til at ændre på dette. Det sidste kvarter af 1. halvleg var vi presset og vi skal være glade for at vi kun var bagud med 2-1 ved halvleg.
2. Halvleg derimod viste hvor stærkt vores hold egentlig er. Vi kommer ud med masser af gejst og efter 55 minutter spil bliver Özgür sendt afsted alene mod Frederikssunds mål og kølig som han er sender han bolden sikkert i kassen og udligner til 2-2. Vi fortsatte vores gode spil og produceret rigtig mange chancer. Michael Konge havde 2 gode forsøg fra spise vinkel, HP et forholdsvist frist skud fra 15 meter, blev sendt over, Budtz en chance på frispark og Nordenbøl i en kontra. Det skal siges at Frederikssund havde også deres chancer, især efter lidt klumpspil foran Elgaards mål hvor bolden havner hos en helt fri Frederikssund spiller der bare skal sætte indersiden på, men på en eller anden måde for han i stedet skovlet bolden på stolpen.
Konklusion, vi fik vores første point, vi kunne igen have fået alle 3, men efter vores 1. halvleg skal vi være glade for det ene point. Dejligt at se Elgaard i kassen igen samt tilbagevendte HP. Og skønt at vi er på tavlen. Næste hjemmekamp er på lørdag klokken 15.00 hjemme mod FB. Så kom ned og se gutterne hive deres første sejr hjem ;)
Holdopstilling:
Jesper Elgaard, Troels Lukasen (Simon), Dennis Nordenbøl, Effer, Per Holm (Jesper Christensen), Bjarke Vind, Klaus Ryding, Rasmus Budtz, Jakob Kvist, Özgür Özdemir(Henrik Pedersen), Michael Konge