1. Senior nyheder
14. juli 2011 - 09:03 af: Jakob Grandahl
Det er med stor glæde vi kan fortælle at der kommer 2 nye spillere til 1. Senior
Det drejer sig om Jakob Kvist fra BK Skjold og Michael Konge fra Værløse.
Vi har i et stykke tid været ude efter begge spillere, og er meget glade for at det endeligt er lykkedes at få begge spillere til klubben. Begge er offensive spillere som skal supplere vores i forvejen stærke offensiv.
Jakob Kvist har været en fast bestanddel af Skjolds 2. divisions hold i flere sæsoner. Men har nu valgt at forlade Skjold til fordel for Skovshoved.
Michael Konge har ligeledes spillet 2. division og Danmarksserien i Værløse. Han har også valgt efter flere år i Værløse at forlade klubben til fordel for Skovshoved.
Stort velkommen til begge spillere.
Træner Thomas Gammelgaard udtaler, at han er meget glad for at kunne supplere truppen med de 2 spillere og glæder sig meget til at arbejde sammen med dem.
Første træningspas for begge spillere er på mandag hvor de mødes med resten af truppen til første træning.