HORN holdets historie.
Begyndelsen og navnet HORN:
I 1980'erne havde SIF ligesom nu fire senior-hold i fodbold. De trænede alle tirsdag og torsdag, 1. og 2.hold på den ene bane og 3. og 4.hold på den anden bane. 3. og 4.holdet havde gennem 80'erne en fast stamme af spillere, som efterhånden havde spillet sammen en del år. De fleste var begyndt at spille fodbold i SIF som ”sandkasse spillere & miniputter” i 1968 – 1970 og havde altså spillet seniorfodbold i 8-10 år. Anledningen til at etablere HORN-holdet var blandt andet, at flere spillere havde job og familie, hvor det ikke passede med to ugentlige træningsaftener og kamp i week-enden.
Holdet havde en maskot. Et tøjdyr, som lignede et næsehorn. Maskotten blev kaldt Otto (efter filmen 'Otto er et næsehorn'), men det blev mere og mere ordet HORN, som blev brugt i forbindelse med spillerne. Ljungdahl blev til LjungHORN, Søeborg blev til SøeHORN o.s.v. Ordet/navnet HORN blev altså taget til sig. Da vi i august 1990 dannede holdet, var det helt naturligt at kalde det for HORN-holdet. Formand (forHORN) for HORN-holdet blev den tidligere formand for fodboldafdelingen, Søren Sørensen, som havde taget initiativet til holdet.
Da fodboldbestyrelsen dengang ikke ønskede ”lukkede” hold imellem sine øvrige senior hold, måtte HORN holdet begynde deres første sæson i 1991 i serie 5.
Holdet som startede i serie 5 i 1991 var følgende;
1. Jan Sørensen, 2. Allan Mehl Hansen, 3. Ole Bjørnram, 4. Søren Sørensen,
5. Preben Meinecke-Søes, 6. Carsten Jacobsen, 7. Henrik Søeborg, 8. Hans-Henrik Høy,
9. Flemming Hansen, 10. Kim Nicolaisen, 11. Søren Jensen, 12. Jens Christensen,
13. Martin Nielsen, 14. Peter Ljungdahl, 15. Jan Knudsen, 16. Kennet Jørgensen.
Det blev kun til én sæson i serie 5, da holdet allerede rykkede op i serie 4 til sæsonen 1992.
1992 vores bedste år.
I sommeren 1992 (få uger efter Danmark vandt europamesterskabet 2-0 over Tyskland) deltog HORN holdet i ”Coupe cevennes Europe” i det sydlige Frankrig. Turneringen blev afholdt i anledning af EF’s udvidelse, med deltagelse af hold fra de 16 EF lande. Takket være Andre Kofoed, hvis forældre boede i området, blev vi inviteret (fra Danmark). Vi medbragte kærester, koner & børn og havde en pragtfuld uge i Frankrig. Desværre blev vi slået ud allerede i gruppespillet efter 1-1 mod U.S. Landos (Frankrig). 0-0 mod S.C. Anduze (Frankrig) og knebent nederlag på 0-1 til Home Farm Dublin (Irland). Denne tur vil for altid stå som et højdepunkt for holdet. Sæsonen blev dog reddet, da holdet senere på året rykkede op igen efter kun én sæson i serie 4. HORN holdet var nu tilbage i serie 3 til sæsonen 1993. I turneringen 1992 brugte vi i øvrigt kun 15 forskellige spillere, hvilket må siges at være enestående. Martin ”Mao” Nielsen og Jan Knudsen havde indstillet karrieren, til gengæld var Stig Poulsen kommet til.
Serie 3 & 4.
Efter sæsonen 1993 var der fra fodboldbestyrelsens side tale om at HORN holdet skulle bytte plads med 3. holdet som spillede i serie 4. Igen med det argument at HORN som ”lukket” hold lå mellem de øvrige senior hold. Efter nogen tids menings udvekslinger om det retfærdige i et sådan bytte, endte det med at vi beholdte vores plads i serie 3, som vi selv havde spillet os op til. Hele dette forløb fik dog den kedelige konsekvens at Henrik Søeborg valgte at forlade klubben.
Efter 4 sæsoner i serie 3 sluttede 1996 med nedrykning til serie 4. Holdet var nu blevet ældre men værst af alt skete det ulykkelige, at vores bedste spiller og suveræne top scorer Kim Nicolaisen brækkede benet i en hjemmekamp i SIF. Da han efterfølgende blev fejlbehandlet på Amtssygehuset i Gentofte, mistede han en del af førligheden i benet. HORN var herefter ikke helt så farlige omkring modstandernes mål, hvilket blev fatalt.
Det lykkedes ellers i 1998 at slutte som nummer 2 i serie 4-pulje 16 med 38 points for 20 kampe.
(den gang fik man stadig kun 2 points for en sejr), hvilket gav oprykning til serie 3.
I erkendelse af at vi nok ville få det svært i serie 3, forærede vi pladsen til 3. holdet, som samme år blev nedrykker fra serie 3.
Man begyndte at tale om oldboys hold eller liggende, men valgte dog at forsætte i seniorregi.
Serie 5
I 2004 sluttede HORN holdet sin 8 sæson i serie 4 som næstsidst med kun 12 points for 20 kampe,
(og nu fik man endda 3 points for en sejr) og dermed nedrykning til serie 5. Her har holdet så spillet siden.
2007
Sluttede sæsonen med et par rigtige top brag. Først en sejr på 3-1 hjemme over Brønshøj, herefter 3-3 ude i sidste kamp mod Vestia. Disse 2 hold sluttede som henholdsvis nr. 3 og 2, og spiller nu i serie 4. HORN holdet blev nr. 5 med 31 points, samme antal som FA2000, men med en dårligere målscorer. Så HORN holdet måtte snuppe endnu en sæson i serie 5.
18. – 20. sæson.
HORNs 18. sæson blev den sidste sæson hvor man under KBU spillede forår/efterår. Fra nu af spilles der 2 halve sæsoner. Det er således muligt at rykke både op og ned 2 gange om året. Det er en chance som bør gribes, og efter et super efterår i 2009 sluttede HORN holdet på en anden plads i serie 5 som gav oprykning til serie 4. Der har holdet så spillet i foråret 2010. Her mødte vi mange yngre modstandere – de er nogle gange yngre end vores egne børn. Ganske naturligt sluttede foråret da også med tilbagevenden til serie 5. Men så fik vi da prøvet grænsen af.
HORN holdet fejrer sit 20 års jubilæum med en opvisningskamp tirsdag, den 24.august kl. 18:30 i SIF. De to hold er de 16 oprindelige spillere ”HORN Originals” mod de spillere som er tilgået i årenes løb ”HORN Up comings”. Gratis adgang. Vuvuzela-HORN er velkomne.
Der vil være mulighed for at købe grillpølser, sodavand og fadøl.
Vi spiller forsat under mottoet: ”Kun en tåbe frygter ikke Skovshoveds HORN hold”.
Der er træning hver onsdag, hvis der ikke er kamp på dagen. Herudover har HORN holdet i gennem de seneste par år opbygget et velfungerende samarbejde med VET 2 & 3 således at de spillere, som ønsker at spille mere, kan deltage hos hinanden. I sommer halvåret trænes der ligeledes om lørdagen kl.09:00 på Gentofte stadion, når der ikke er kamp i weekenden.
Træner: Preben Meniecke-Søes
Holdleder: Hans-Henrik Høy
Manager: Allan Mehl Hansen
Spillertruppen:
Følgende spillere som var med fra starten, er stadig aktive på HORN holdet.
Carsten ”Flasher” Jacobsen – Flemming ”Gamle” Hansen – Ole Bjørnram – Allan Mehl Hansen – Preben Meniecke-Søes – Søren ”Tændstik” Jensen – Hans-Henrik Høy – Jens ”HT” Christensen – Jan Sørensen - Peter ”Graver” Ljungdahl (Peter blev knæ skadet i 1993, men gjorde comeback 12 år senere i 2006. Et bevis på at man er HORN FOREVER).
Spillere, som er kommet til senere og som stadig er aktive på HORN. Årstallet i parentes for, hvornår spilleren startede på HORN:
Stig Poulsen (1992) - Frank Thorup (1993) - Eric Bennett (1994) - Erling Nielsen (1997) -
Malla Zehero (2001) - Klaus Harder (2002) - Jesper Østergaard (2002) - Jørn Jensen (2005) -
Nicholai Nielsen (2005) - Kurt Aller (2006) - Steen Hamburger (2007)
Statistik:
Top 10 over flest turneringskampe for HORN (1991-2010 (juli)).
1) Allan Mehl Hansen 356 kampe.
2) Preben Meinecke-Søes 346 kampe
3) Flemming Hansen 304 kampe.
4) Frank Thorup 301 kampe.
5) Hans-Henrik Høy 272 kampe.
6) Jens Christensen 266 kampe.
7) Ole Bjørnram 259 kampe.
8) Stig Poulsen 257 kampe.
9) Carsten Jacobsen 249 kampe.
10) Eric Bennett 228 kampe.
Ved hvert års afslutning vælger spillerne ”Årets HORN”. Følgende har modtaget denne ære:
1991 Jens ”HT” Christensen
1992 Ole Bjørnram
1993 Preben Meinecke-Søes
1994 Søren ”ForHORN” Sørensen
1995 Hans-Henrik Høy
1996 Allan Mehl Hansen
1997 Andre Kofoed
1998 Carsten “Flasher“ Jacobsen
1999 Jens ”HT” Christensen
2000 Claus Bloch Thomsen
2001 Frank Thorup
2002 Ole Bjørnram
2003 Jesper Østergaard
2004 Preben Meinecke-Søes
2005 Preben Meinecke-Søes
2006 Hans-Henrik Høy
2007 Nicholai Nielsen
2008 Kurt Aller
2009 Ole Bjørnram
Skovshoved, aug. 2010.
Hans-Henrik Høy
HORN FOREVER