Ungdom nyheder
10. oktober 2011 - 08:38 af: Jakob Jensen
Søndag formiddag kl 8.15 mødte matroser, kaptajn, styrmand og admiral i SIF-gemakkerne, for at tage turen til Fix, på verdens bedste bane på Gadelandet i Brønshøj...
Første halvleg starter med SIF-overtag, men ind vil bolden ikke, det er svært at spille mod et hold der har 2 målmænd på stregen, en taktik som kom bag på cheftræneren, men gav pote.
Ved et hjørnespark kommer Marcus i klemme mellem venner og fjender, pådrager sig et trælår, som betyder at en markspiller må på mål. 2 afslutninger langt udefra og så er SIF´erne bagude med 0-2, efter at have haft helt styr på sagerne.
Vagn tager sagen i egen hånd kort efter, og afslutter fladt langt udefra, og reducerer, så vi kan gå til pausen, kun bagude med en enkelt pind.
Pauseteen (den var lidt vandet), blev nydt, spillerne rost for at holde konceptet, og chefen mener, at vi bare skal fortsætte spillet, så kommer forløsningen også før eller senere.
Marcus humper tilbage på kassen (jernmand!!), og får skabt lidt ro i de bagerste gelleder igen.
Powerplay fra SIF´erne, som på trods af en tidlig 10 minutters udvisning i starten af anden halvleg, fortsat sidder på tingene. Agesen tager for en sjælden gangs skyld chancen fra kanten af feltet, og vupti, 2-2.
Herefter fortsætter presset, Pagels er vågen efter endnu to redninger fra Fix´ernes 2 målmænd på stregen, 3-2.
Mikkel sendes afsted på kanten, hårdt indlæg mod bagerste stolpe, PAgels igen vågen, og 4-2 til SIF.
Herefter trækker vi lidt i håndbremsen, og lukker desværre FIx ind i kampen, og på en halvsløj forsvarsfejl, kommer der igen spændning, da FIx´erne bringer sig på 4-3.
Dagens aktion står Mikkel Jensen for, da han i de døende sekunder tester Marcus med et flot lob fra 45 meter. Marcus redder, kampen fløjtes af, og vi kan strække armene i vejret.
Konklusion:
De sidste par kampe har vi været hårdt ramt af afbud, og har derfor haft mange debutanter med. Alle disse griber deres chance, og kæmper det bedste de har lært, en fornøjelse som træner, for et hold, hvor vi nu i 7 kampe er oppe på 26 forskellige spillere (som alle er medlemmer!).
Solskin kan man altid finde.....